





The Road to Palmyra – En udstillingsoplevelse i særklasse
Da Ny Carlsberg Glyptotek åbnede dørene for den anmelderroste udstilling "The Road to Palmyra", var målet at skabe en sanselig og stemningsfuld oplevelse, der lod antikkens storhed træde frem i nutidige rammer. Compass Fairs blev valgt som leverandør på opbygning og produktion – i tæt samarbejde med arkitekt Anne Schnettler og grafisk designer Nanna Arnfred.
Vores opgave bestod i at realisere det gennemarbejdede udstillingsdesign med høj præcision og respekt for både æstetik og materialer. Vi leverede alt fra specialtilpassede udstillingsmoduler og vægopbygning til grafiske elementer og tekniske løsninger – alt sammen i nøje afstemning med arkitektoniske og kuratoriske visioner.
Udstillingens visuelle identitet og rumlige udtryk var skabt med stor omhu, og Compass Fairs’ rolle var at sikre, at alle detaljer blev udført med kvalitet og nøjagtighed – fra idé til færdig opbygning. Resultatet var en udstilling, hvor indhold og iscenesættelse smeltede sammen og formidlede fortællingen om Palmyras storhed på elegant og tidssvarende vis.
Tak til The Road to Palmyra for tilliden, og til vores team for en fantastisk indsats!